Eksklusive læderforklæder støtter Børnecancerfonden
I samarbejde med virksomheden MakVærket sælger SCANPAN nu håndlavede kvalitetsforklæder i okselæder.
Forklæderne bliver produceret af frivillige på MakVærket i Salling. Her skabte Jørgen Troelsen et værksted og en lille virksomhed, hvor han selv og andre med livstruende sygdomme fandt sammen i et fællesskab omkring godt håndværk, og hvor der var tid og plads til at passe på hinanden.
Jørgen Troelsen havde sat sig det mål at indsamle 1 mio. kroner til Børnecancerfonden, og med produktionen og salget af i alt 800 SCANPAN-forklæder kom han meget tættere på målet:
– Vi har fået materialerne sponsoreret til kostpris, vi arbejder gratis her i MakVærket og SCANPAN markedsfører og sælger forklæderne via deres hjemmeside, fortæller Jørgen Troelsen.