Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle
Medarbejder i produktionen af SCANPAN-kogegrej
Ressourceoptimering

Ansvarlig håndtering af ressourcer

Gennem årene har vi samarbejdet tæt med vores genanvendelsespartnere for at udnytte så mange affaldsstrømme som muligt. Vores mål er at minimere mængden af affald, der ikke kan genanvendes.

Et eksempel er brugen af mineralet korund, der anvendes til sandblæsning inden påføring af non-stick. Efter brug filtreres det og returneres til leverandøren, som kan oparbejde det til andre formål. Affald, der ikke kan genanvendes, men som kan forbrændes, bliver energiudnyttet og bidrager til opvarmning i lokalområdet. I 2024 endte ca. 4 % af vores samlede affald på deponi.

På produktniveau bruger vi emballage af 80 % genanvendt materiale, og vores trykkeri er certificeret med Svanemærket.
Vores pander er i dag beskyttet med en plastikpose under transport, fordi alternativerne i øjeblikket har en dokumenteret højere miljøbelastning. Vi undersøger dog fortsat nye løsninger.

Ressourceoptimering fra 2019-2024

Udviklingen i vores affaldshåndtering

Den langsigtede udvikling er klar: En større andel af vores affald bliver genanvendt frem for sendt til deponi. Siden 2019 har vi øget vores genanvendelsesgrad fra 78 % til 81 % i 2024, samtidig med at andelen til deponi er reduceret fra 7 % til 4 %. De resterende 15 % går til energiudnyttelse gennem forbrænding.

Vi følger udviklingen tæt år for år. Affaldsmængden varierer med produktionen, men vores fokus er fortsat at øge genanvendelsen og reducere mængden, der ender på deponi.

Grafer over SCANPANs affaldshåndtering fra 2019 til 2024