
SCANPANs induktionsgryder
SCANPANs gryder til induktion er lavet af rustfrit stål eller har rustfrit stål støbt ind i bunden. Vores induktionsgryder giver optimal varmefordeling uden hot spots – så du kan nyde godt af induktionsteknologiens mange fordele.
Alle vores grydeserier til induktion er ovnfaste op til 250° og tåler opvaskemaskine. Vi anbefaler dog altid, at du vasker dine induktionsgryder op i hånden, i varmt vand med opvaskemiddel – dermed forlænger du dit køkkenudstyrs levetid.
FAQ
Info om vores gryder til induktion
Induktion er på få år blevet ganske udbredt i Danmark – og der er mange fordele ved madlavning på et induktionskomfur. Men hvad er egentlig fidusen ved induktion, og hvilke fordele har teknologien?
Et induktionskomfur virker ved, at der sendes vekselstrøm gennem en spole under hver induktionskogeplade. Herved induceres hvirvelstrømme i bunden af f.eks. den pande eller gryde, som placeres på kogepladen – hvis denne altså er lavet af et materiale, som kan gøres magnetisk. Disse hvirvelstrømme opvarmer det magnetiserbare materiale og dermed indholdet i den gryde eller pande, du har placeret på kogepladen.
Er du i tvivl om, hvorvidt dine pander virker til induktion? Det er nemt nok at teste: Sæt en magnet under bunden på panden. Sidder magneten fast, virker panden på et induktionskomfur.
- Hurtig opvarmning
Induktion når op på de ønskede varmegrader meget hurtigere end traditionelle komfurer. Hastigheden kan sammenlignes med gaskomfurer.
- Større kontrol med temperaturen
Med induktion har du stor kontrol over temperaturen – når du justerer varmegraderne, sker ændringen øjeblikkeligt. Dette formindsker risikoen for, at maden brænder på eller koger over.
- Mindre risiko for, at du brænder dig
Kun selve gryden bliver varm – ikke kogepladen. Når du fjerner din gryde, køles kogepladen hurtigt ned, og du vil blot kunne mærke en ganske svag eftervarme.
- Energibesparende – spar penge
Da induktionsstrømmen kun varmer din gryde og ikke selve kogepladen, går der mindre varme til spilde – og energiudnyttelsen bliver højere – til gavn for din elregning.


































