Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle
Sådan redder du en gryde, der er brændt på
Brug & vedligehold2 min læsning

Sådan redder du en gryde, der er brændt på

Red din brændte gryde – uden brug af massive mængder knofedt, stærke rengøringsmidler eller i yderste konsekvens: indkøb af ny gryde

Hvad gør du, hvis din gryde brænder på? Altså sådan brændt på, at det ikke er nok at give gryden en tur med opvaskemiddel og opvaskebørste? Gå i gang med skuresvamp og knofedt? Skeler til stærke rengøringsmidler? Eller har du såmænd set dig nødsaget til at smide en gryde ud, fordi du ikke kunne få den ren efter den var brændt på? Fortvivl ej, der findes andre alternativer, der kan hjælpe dig med at få din brændte gryde tilbage til en flot, brugbar stand igen. 

Nedenstående er ikke en komplet liste af rengøringsmetoder til fastbrændte gryder – men dog et par alternativer, der ikke kræver skrappe rengøringsmidler, indkøb af særligt udstyr eller lignende.

Vaskemiddel (til tøj) 

Hæld lidt vand i bunden af gryden (2 dl), tilsæt lidt vaskemiddel (1 spsk og bare det almindelige du bruger i vaskemaskinen), og tænd for komfuret. Bring blandingen i kog, lad det koge ca. 10 minutter (længere tid giver ikke et bedre resultat) og rengør derefter gryden som normalt med vand og opvaskemiddel. Hvis der stadig sidder lidt fastbrændte rester i gryden, kan disse fjernes med en skuresvamp. 

Opvaskemiddel til maskine

Opvaskemiddel til maskine er stærkere end almindeligt opvaskemiddel og derfor kan du opleve, at opvaskemiddel – både pulver og tabs – kan opløse madrester, som opvaskemiddel ikke kan klare. Hæld ca. 2 dl vand i gryden, til opvaskemiddel - dette koges i ca. 10 minutter (længere tid giver ikke et bedre resultat). Rengør derefter gryden med vand og almindeligt, flydende opvaskemiddel (til opvask i hånden) – benyt gerne en grydesvamp.

Flere rengøringstips

Find mere information om rengøring og vedligehold af dit køkkenudstyr på vores Brug og vedligehold-side.