Med SCANPANs gryder og pander med non-stick belægning har du mulighed for at stege helt uden smør, olie eller andet fedtstof, uden at maden brænder på. På den måde kan du reducere dit indtag af kalorier og skadelige transfedtsyrer.
Opvarm panden eller gryden ved lav til middel varme, i ca 5 min. Kvalitetspander med tyk bund holder så godt på varmen, at de bliver tilpas varme til at stege, brune og brase. Når først panden er gennemvarmet ved middel varme, kan madlavningen forsættes ved en højere temperatur. Brug aldrig høje temperaturer til at forvarme panden eller gryden.
Fedtfri stegning
-
er mulig på pander med non-stick belægning. Du minimerer samtidig kalorier i din mad.
-
Opvarmning af panden bør ske ved svag varme, fordi non-stick belægningen herved bevarer sin slipeffekt bedre. Ved opvarmning med stærk varme kan panden miste sin slipeffekt, og maden begynder at sætte sig fast. SCANPANs belægning er velegnet til stegning af madvarer, som har tendens til at brænde fast.
Stegning med olie
- Hvis du ønsker at stege i olie, anbefales det at bruge oliven- eller rapsolie. De har et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer, som gør dem velegnet til stegning, fordi de ikke brænder fast på overfladen.Olier med et højt indhold af flerumættede fedtsyrer, for eksempel solsikkeolie og vindruekerneolie, er følsomme over for varme og bliver nemt ødelagt. Olie indeholder ikke vand og sprøjter derfor ikke under opvarmningen.
- Ved brug af olie skal panden opvarmes ved svag varme. Når panden er varm, lægges kødet på panden. Test: stænk lidt vand på panden – hvis vandperlerne ”danser” rundt, er den varm. Herefter skrues op til jævn varme. Hvis kogepladen kan justeres til f.eks. 8, kan der med lethed steges på 5-6.
- Olie har den ulempe, at man ikke kan se, hvornår den er varm nok. Når olien ryger, er den blevet for varm og bør smides ud. Et tip er at lægge for eksempel et lille stykke løg ned i olien. Når fedtstoffet syder omkring løget, er olien klar til at stege i.
Stegning med margarine
- Nogle synes, margarine er nemmere at arbejde med end olie. Margarine har dog ofte et højt indhold af transfedtsyrer, som ernæringseksperter regner for at være mindst lige så skadelige som mættede fedtsyrer.
- Hvis du ønsker at bruge margarine til stegning, anbefaler vi margarinetyper mærket med ”højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer” og gerne ”fri for transfedtsyrer”.
- Ved brug af margarine lægges det på den kolde pande, som derefter varmes op ved jævn varme. Man kan tydeligt se, når margarinen er klar til stegning.
Pander uden non-stick belægning
- Lad varmen fordele sig – gerne 5-6 minutter – inden du går i gang med at tilberede din mad.
- Vær varsom med varmen, og brug altid fedtstof. Hellere starte ved for svag varme end at få sin mad ødelagt af for høj temperatur.
- Når panden er klar til stegning, lægges kødet på og må ikke flyttes, da det straks klæber sig til panden. Når kødet har dannet stegeskorpe, kan kødet vendes og proceduren gentages. Man kan være tilbøjelig til at flytte rundt på kødet og opleve, at det sidder fast og måske bliver ødelagt. Derfor er det vigtigt at lade det ligge!