Enestående egenskaber
Det er ikke uden grund, at mange professionelle kokke foretrækker køkkengrej i kobber. Kobber har nemlig en række unikke kvaliteter, som adskiller kobber fra aluminium, støbejern og rustfrit stål.
Visuelt er ingen over eller ved siden af kobber. Køkkenudstyr i højglanspoleret kobber ser fantastisk ud med den varme, rødbrune glans og giver dit køkken et strejf af klassisk fransk elegance. Kulinarisk sikrer kobberet en hurtig og jævn varmefordeling uden hot spots, så du hele tiden har styr på maden.
Elegant servering
Brug også dine kobbergryder til servering. På restaurant Østergade 1 i Randers bruger de blandt andet SCANPANs minikobbergryder til servering af isdesserter.
Prøv deres lækre dessert Vanilje Vanilje Vanilje som en himmelsk vaniljesymfoni bestående af vaniljeis, vaniljesyltede æbler og vaniljekys samt karamel.
Fordelene ved kobber
Køkkenudstyr i kobber egner sig især til temperaturfølsom madlavning som for eksempel saucer, der ikke må koge, sautering af grøntsager og smeltning af chokolade. Kobberet fordeler varmen jævnt og reagerer hurtigt, når du skruer op eller ned.
Kobbers varmekontrol sørger for, at maden tilberedes ensartet og ikke brænder på. Desuden bliver maden hurtigere færdig, og det smukke udstyr kan gå direkte fra kogepladen til køkkenbordet – og pynte begge steder.
Tidløst design – det lækre look
Køkkengrej i kobber er – trods sit elegante ydre – kendetegnet ved at være både robust og hårdført. SCANPANs Maitre D’-serie er det sikre valg, hvis du leder efter køkkenudstyr i kobber. Maitre D’-seriens tidløse design giver dit køkken et lækkert look og har rustfrit stål på indersiden, der blandt andet er en fordel, når du skal gøre det rent. Oplev hele Maitre D'-universet.
Rengøring og vedligeholdelse af kobber
Køkkengrej i kobber skal vaskes op i hånden med almindeligt opvaskemiddel og en normal børste eller den bløde side af opvaskesvampen. Fravælg ikke kobber, fordi du ikke vil bruge masser af tid på at pudse det. Det er en smagssag, om man foretrækker pudset, blank kobber eller et mindre poleret look. Kobber, som ikke bliver pudset, får en naturlig mat overflade med patina. Læs hvordan du får kobber til at skinne uden brug af skrappe pudsemidler eller knofedt.