Når du skal købe ny gryde eller pande, er du måske stødt på begrebet ”non-stick belægning”. Men hvad er non-stick belægning, og hvad er fordelene ved at bruge produkter med non-stick belægning?
Flere typer af belægning: keramisk, Teflon® eller non-stick
Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at non-stick belægning ikke bare er non-stick belægning. Det er et kompliceret emne, og der findes flere typer af belægning. Og kært barn har mange navne – eksempelvis Teflon® og keramisk belægning. Det bliver nok lidt nørdet at fortælle om de tekniske forskelle udi f.eks. produktionsmetoder og materialesammensætning, så det skal vi spare dig for.
Til gengæld vil du helt sikkert gerne vide, at der er store brugsmæssige forskelle, blandt andet når vi taler om holdbarhed og rengøringsvenlighed.
SCANPAN non-stick belægning
Og i forhold til mange andre belægningsprodukter, er SCANPANs køkkengrej med non-stick noget helt unikt.
SCANPANs patenterede belægning med et lag af keramisk titanium blev introduceret i 2008 – hvor SCANPAN faktisk var den første producent af non-stick gryder og pander uden PFOA gennem hele produktionsprocessen.
Der er særligt tre gode grunde til, at du skal vælge en non-stick-pande eller -gryde fra SCANPAN:
- Stegeegenskaberne er helt fantastiske, og du får den helt rigtige stegeskorpe på dit kød.
- Du kan stege uden fedtstof og kan tilberede sundere retter.
- Både styrke og slipevne er forbedret med mindst 30% i forhold til de hidtil bedste non-stick-belægninger.
SCANPANs belægning er ikke kun udviklet til komfuret, men tåler også brug i ovn og grill helt op til 250°C.
Hvorfor vælge SCANPAN non-stick produkter?
Når du vælger SCANPAN kogegrej med non-stick belægning får du kort fortalt: en enestående stegeflade, der tåler metalredskaber, en utrolig nem rengøring og mange anvendelsesmuligheder.
Og ikke mindst - når du vælge SCANPAN kogegrej med non-stick belægning, får du et produkt, der er produceret i Danmark.
Læs mere
Har du fået lyst til at læse mere om SCANPANs gryder og pander med non-stick belægning, har vi selvfølgelig flere tips og gode råd, du kan læse nærmere på.
Læs blandt andet, hvordan du får det bedste ud af dit SCANPAN køkkengrej med non-stick belægning i forhold til brug og vedligehold her, ligesom du kan få gode tips til stegning og rengøring her.