Prøv at bage dette lækre madbrød, som nærmest er et måltid i sig selv. Servér evt. med pesto og tapenade. Er også utroligt lækkert på et tapasbord.
Fyldet kan varieres i det uendelige alt efter smag og hvad det skal spises sammen med.
½ liter vand
20 g salt
50 g gær
450 g durum hvedemel
450 g hvedemel
1 spsk fennikelfrø
½ dl sød chili
1 spsk pizzakrydderi
Fyld:
Bacon eller parmaskinke
Oliven i ringe
Soltørrede tomater i strimler
Løg i skiver
Basilikumblade
Udrør gæren i det lunkne vand og tilsæt derefter resten af ingredienserne.
Dejen æltes godt sammen i en røremaskine i 12-15 min.
Fyldet - på nær basilikumblade - placeres i bunden af en bradepande, dejen hældes over fyldet og fordeles jævnt.
Dejen skal hæve i en time og bages med en anelse fugt i 35 min. ved 185°.
Når brødet er færdigbagt og afkølet vendes det ud på et skærebræt og pyntes med friske basilikumblade.
Ejer du endnu ikke en af vores berømte bradepander? Fortvivl ej - du kan købe den lige her. Tip! køb en bradepande, bag luksusbrød deri og giv det som værtindegave.